Opgaver
Melatonin, som også er kendt som “kronobiologiens moderhormon”, er et hormon, der primært produceres i pinealkirtlen. Det findes i mennesker, dyr, planter og endda i encellede og fylogenetisk ældgamle alger, der er tre milliarder år gamle. Melatonin regulerer menneskets biologiske ur som et naturligt hormon. Det kaldes også et mørkehormon, fordi det overfører information om nattens længde og tidspunkt til organismen som et hormonelt signal. I løbet af dagen produceres melatonin næsten ikke. Melatoninproduktionen sker gennem indikationer fra den suprachiasmatiske kerne i hypothalamus, som i høj grad regulerer den cirkadiske rytme. Hvis øjets nethinde ophører med at opfatte nok blåt lys, bliver den suprachiasmatiske kerne informeret, hvilket igen får koglekirtlen til at producere melatonin. På denne måde frigives hormonet i en bestemt rytme, især om natten, på en cyklisk måde i blodet og informerer hele kroppen om den aktuelle døgnfase. Når nethinden fanger det første dagslys, stopper produktionen af melatonin, og i stedet begynder produktionen af andre hormoner, som er nødvendige for at være vågen. Denne cyklus er med til at skabe en døgnrytme, eller en 24-timers søvn/vågen-cyklus. På grund af de forskellige lysforhold i løbet af årstiderne skabes der en årlig rytme ved siden af den cirkadiske (daglige) rytme. Om vinteren produceres og frigives melatonin i blodet i en længere periode end om sommeren.
Melatonin har en meget kort halveringstid på ca. 30 minutter. Da det nedbrydes så hurtigt, skal det produceres permanent i løbet af natten, bl.a. for at man kan få en god nattesøvn. Hos mennesker med en sund døgnrytme stiger melatoninniveauet hurtigt efter mørkets frembrud og forbliver derefter forhøjet på et konstant niveau hele natten til tidligt om morgenen. Dette høje niveau er ikke kun nødvendigt for at falde i søvn, men også for at sove dybt og afslappet. Tidligt om morgenen falder melatoninniveauet igen kraftigt, for at mennesket kan reagere på det stigende lys og vågne op.
Ikke alene er det moderne menneske det eneste levende væsen, der afviger fra sin rytme og gør dag ud af nat, men det er også et faktum, at jo ældre vi bliver, jo mindre er vores natlige melatoninproduktion, hvilket fører til et kortere signal, der formidles til hele kroppen. Ofte aktiveres det først længe efter midnat. Men i starten af dagen stopper udskillelsen af hormonet i tide. Resultatet er, at de ældre modtager søvnhormonet i en kortere periode, og det er generelt mindre og mindre tilgængeligt.
