En undersøgelse fra University of Otago har vist, at det i modsætning til, hvad mange tror, er tidspunktet for skærmbrug om aftenen, snarere end selve aktiviteten, der har en negativ indvirkning på unges søvn. De nuværende retningslinjer for søvn anbefaler, at man ikke bruger skærme en time eller to før sengetid. Men forskerne fandt ud af, at skærmbrug i de to timer før sengetid havde ringe effekt på de unges søvn, mens skærmbrug efter sengetid skabte problemer. Hovedforfatteren til undersøgelsen, Dr. Bradley Brosnan fra Edgar Diabetes and Obesity Research Centre, forklarer, at brug af skærme er en integreret del af unges søvnmønstre, og at retningslinjerne for søvn skal revurderes, så de passer bedre til det moderne liv.

Brug af skærm efter sengetid er afgørende

I undersøgelsen, der blev offentliggjort i tidsskriftet JAMA Pediatrics, bar 85 unge i alderen 11 til 14 år et kropskamera på brystet i en uge, tre timer før sengetid, indtil de gik i seng. Ud over kropskameraet, som registrerede, hvornår, hvad og hvordan de brugte deres skærme, blev et andet infrarødt kamera placeret i deres soveværelser for at registrere deres skærmtid i sengen. De bar også en actigraph, en enhed på størrelse med et ur, der måler søvn. Ifølge Brosnan blev det hurtigt klart, at teenagerne brugte en stor del af deres skærmtid i sengen.

Forskerne fandt ud af, at 99 procent af deltagerne brugte skærme i de to timer før sengetid, mere end halvdelen brugte skærme, når de var gået i seng, og en tredjedel brugte dem, efter at de først havde forsøgt at falde i søvn. De mest interessante resultater var, at denne skærmtid før sengetid havde ringe effekt på søvnen i løbet af natten. Men brug af skærm efter sengetid påvirkede søvnen – det forhindrede teenagerne i at falde i søvn i cirka en halv time og reducerede søvnens varighed om natten.

Det gjaldt især for interaktive skærmaktiviteter som spil og multitasking, dvs. brug af flere enheder på samme tid, f.eks. at se en film på Netflix på en bærbar computer og spille Xbox på en spilleenhed. “Hver ekstra 10 minutters skærmaktivitet af denne type reducerede søvnvarigheden om natten med næsten samme mængde.

Resultaterne tyder på, at skærmtidens indvirkning på søvnen primært sker gennem en tidsmæssig forskydning, der forsinker søvnens indtræden, snarere end direkte effekter af blåt lys eller interaktivt engagement, da vi ikke fandt nogen sammenhæng med søvnlatens og vågenhed i søvnperioden. Dr. Brosnan siger, at en “simpel” retningslinje for søvn – i teorien, men ikke nødvendigvis i virkeligheden – ville være at holde enheder ude af soveværelset og tillade teenagere at bruge deres enheder før sengetid, men ikke i sengen.

Mobiltelefoner og hjerte-kar-sygdomme

Anden forskning går endnu længere og antyder, at regelmæssig brug af mobiltelefoner forårsager sundhedsproblemer, såsom øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, især hos rygere og diabetikere.
Desuden er dette link delvist blevet forbundet med dårlig søvn, psykologisk stress og neuroticisme. Artiklen i Canadian Journal of Cardiology, der er udgivet af Elsevier, beskriver resultaterne af dette store prospektive kohortestudie. Dr. Yanjun Zhang, nefrologisk afdeling, Nanfang Hospital, Southern Medical University, Guangzhou, Kina, forklarer: “Brug af mobiltelefon er en allestedsnærværende eksponering i det moderne samfund, så det er af stor værdi for folkesundheden at studere dens virkninger på helbredet.

Radiofrekvente elektromagnetiske felter (RF-EMF) fra mobiltelefoner fører til dysregulering af hypothalamus-hypofyse-binyre-aksen, inflammatoriske reaktioner og oxidativ stress og kan derfor forventes at påvirke en række organer som f.eks. hjertet og blodkarrene.
Det er dog stadig usikkert, om brug af mobiltelefoner er forbundet med risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Forskernes mål var at vurdere den prospektive sammenhæng mellem regelmæssig brug af mobiltelefon og forekomsten af hjerte-kar-sygdomme og at undersøge de formidlende effekter af søvn og mental sundhed.

Forskerne fandt, at regelmæssige mobiltelefonbrugere havde en markant højere risiko for hjerte-kar-sygdomme sammenlignet med uregelmæssige brugere. Forskerne fandt, at søvnadfærd, psykologisk stress og neuroticisme kunne være potentielle mekanismer for sammenhængen mellem brug af mobiltelefoner og hjerte-kar-sygdomme.

Dårlig søvnadfærd og mental sundhed kan have en negativ indflydelse på udviklingen af hjerte-kar-sygdomme gennem forstyrrede døgnrytmer, hormonelle og metaboliske forstyrrelser og øget inflammation. Desuden kan kronisk udsættelse for RF-EMF-stråling fra mobiltelefoner føre til oxidativ stress og inflammatoriske reaktioner. Derfor kan eksponering for RF-EMF-stråling fra mobiltelefoner i kombination med rygning og diabetes have en synergistisk effekt, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. En ledsagende redaktionel artikel sætter undersøgelsens resultater i kontekst.
I betragtning af at rekrutteringsvinduet i denne undersøgelse (2006-2010) ligger forud for den udbredte brug af moderne smartphones, som nu oftere bruges til andre aktiviteter (f.eks. underholdning, sms/email, sociale netværk osv.), skal generaliserbarheden og den aktuelle relevans af disse resultater overvejes nøje.

Nicholas Grubic, MSc, Dalla Lana School of Public Health, University of Toronto, ON, Canada, er medforfatter til lederartiklen. Ifølge Grubic tyder den aktuelle undersøgelse på, at brug af mobiltelefoner kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme moderat, men der er brug for mere overbevisende dokumentation med valide mål for brug af mobiltelefoner, før denne sammenhæng bliver en bekymring for offentligheden. Ansvarlig brug af mobiltelefoner bør være en vigtig del af en omfattende tilgang til at fremme hjerte-kar-sundhed.