Behandling af angst, depression og andre lidelser kan afhænge af amygdala, en del af hjernen, der kontrollerer stærke følelsesmæssige reaktioner, især frygt. Men indtil nu har der manglet en dybtgående forståelse af denne struktur. Nu har forskere ved University of California, Davis, identificeret nye celleklynger med forskellige genekspressionsmønstre i amygdala hos mennesker og ikke-menneskelige primater. Arbejdet kan føre til mere målrettede behandlinger af lidelser som f.eks. angstlidelser, der rammer millioner af mennesker. Resultaterne blev offentliggjort i American Journal of Psychiatry.
Forstyrrelser forårsaget af ændringer i visse celletyper i amygdala
“Amygdala er central for følelsesbearbejdningen i hjernen og er kendt for at bidrage til frygt og angst,” siger Drew Fox, lektor ved Institut for Psykologi ved UC Davis og seniorforfatter til artiklen. Derfor har der længe været interesse for, om variationer i amygdalas størrelse eller struktur er relateret til lidelser som angst og depression. Det bliver dog mere og mere klart, at amygdalas samlede størrelse og struktur ikke er en god prædiktor for følelsesmæssige problemer i livet. Nyere forskning i gnavere har afsløret, at hver underregion i amygdala indeholder mange forskellige celletyper med forskellige og til tider modsatrettede funktioner. Det tyder på, at forstyrrelser opstår som følge af ændringer i specifikke celletyper med forskellige roller.
For at afhjælpe denne kritiske mangel på viden har ph.d.-studerende Shawn Kamboj stået i spidsen for et samarbejde mellem Fox’ forskningsgruppe og professor Cynthia Schumanns laboratorium på UC Davis School of Medicine for at identificere celletyper i underregioner af amygdala hos mennesker og ikke-menneskelige primater baseret på de gener, de udtrykker. Det kan fremme grundforskningen ved at lette overførslen af resultater mellem gnavere, ikke-menneskelige primater og mennesker og åbne op for nye behandlingsmål.
Udvikling af nye behandlingsstrategier
Forskerne tog prøver fra hjernen hos mennesker og rhesusaber, adskilte de enkelte celler og sekventerede deres RNA. Det viser, hvilke gener der er aktive (udtrykkes) i en bestemt celle, og giver forskerne mulighed for at sortere dem i grupper baseret på genudtryk. Forskerne ledte efter specifikke celletyper, som udtrykte gener, der er forbundet med angst og andre lidelser hos mennesker. Denne strategi kan hjælpe med at identificere de celletyper, der er mest tilbøjelige til at give anledning til psykopatologiske lidelser, siger Fox. For eksempel identificerede de en bestemt gruppe af celler, der udtrykte et gen kaldet FOXP2. Den nye undersøgelse viser, at FOXP2 hos mennesker og makakaber udtrykkes i celler i udkanten af amygdala, som kaldes interkalerede celler. Spændende nok har forskerne påvist, at denne lille gruppe af FOXP2-eksprimerende celler fungerer som “gatekeepers” hos gnavere og kontrollerer signaltrafikken ind og ud af amygdala. Samlet set tyder disse data på, at interkalerede celler er et potentielt lovende mål for udvikling af behandling.
Forskerne var også i stand til at identificere ligheder og forskelle mellem celletyper i amygdala hos mennesker og ikke-menneskelige primater. Det er vigtigt for at forstå, hvordan opdagelser i dyremodeller af lidelser som angst og autisme relaterer sig til mennesker. Tilgangen kan hjælpe med at identificere celletyper som potentielle mål for lægemidler. For eksempel har FOXP2-udtrykkende celler en tendens til at udtrykke både angstrelaterede gener og en receptor, neuropeptid FF-receptor 2 (NPFFR2), som kan påvirkes af medicin. Dette fund kan guide udviklingen af nye behandlingsstrategier ved at foreslå lægemidler, der aktiverer NPFFR2-signalvejen, som et potentielt behandlingsmål for angstrelaterede lidelser. Angst er en kompliceret lidelse, som kan vise sig på mange forskellige måder. Med en bedre forståelse af de involverede celletyper kan det være muligt at identificere og målrette “flaskehalse”, der påvirker et stort antal mennesker, der lider af ekstrem og invaliderende angst.