Du har måske hørt, at søvn beskrives som en slags magisk pille for kroppen. Med den rette mængde, timing og kvalitet kan den gøre underværker – styrke immunforsvaret, forbedre blodsukkerniveauet og endda sænke risikoen for hjerteanfald og slagtilfælde. Der har længe været rapporteret om søvnforskelle hos mænd og kvinder, men man ved ikke, om søvnens karakteristika hos det ene køn har andre funktioner end hos det andet, især i forhold til hjertet. Ny forskning søger svar.
Talrige undersøgelser gennem årtier har dokumenteret, at søvn spiller en afgørende rolle for hjertets sundhed. For eksempel er søvnens varighed afgørende for at opretholde et sundt blodtryk. I 2018 viste en undersøgelse finansieret af NHLBI, at folk, der sov mindre end syv timer, havde højere blodtryk end dem, der sov mindst syv timer.
Blodtryk og dyb søvn: Forskelle mellem mænd og kvinder
“Søvn er afgørende for det generelle helbred og velbefindende,” siger Dr. Marishka Brown, direktør for National Center on Sleep Disorders Research ved NHLBI. “Forskningen er begyndt at afdække, hvordan søvnegenskaber, som f.eks. den tid, der bruges i hvert søvnstadie, eller hvor ofte man vågner om natten, bidrager til blodtrykskontrol, og også hvordan køn kan påvirke disse resultater, men der er stadig mange ubesvarede spørgsmål.” Ifølge Kristen Knutson, ph.d., lektor i neurologi og forebyggende medicin ved Feinberg School of Medicine ved Northwestern University og NHLBI-finansieret forsker, er søvn meget vigtig for hjertesundheden. Derfor forsøger forskere at finde ud af mere om denne forbindelse, og hvordan søvn kan være relateret til de kønsforskelle, der er observeret i forbindelse med hjerte-kar-sygdomme. For eksempel er højt blodtryk hos kvinder stærkere forbundet med hjerteanfald end hos mænd.
Knutson og hendes team offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der fokuserede på forskellige søvnstadier og -karakteristika i modsætning til søvnens varighed for at se, hvilke faktorer der eventuelt var forbundet med blodtryk hos mænd og kvinder. Undersøgelsen viste, at kvinder, der tilbragte mere tid i dyb søvn – det tredje og dybeste søvnstadie – havde tendens til at have lavere blodtryk end kvinder, der tilbragte mindre tid i dette stadie. Der blev dog ikke fundet nogen tilsvarende forbindelse mellem blodtryk og dyb søvn hos mænd. Samtidig havde mænd, der vågnede oftere efter at være faldet i søvn, højere blodtryk end mænd, der vågnede sjældnere, mens der hos kvinder ikke var nogen tilsvarende sammenhæng mellem at vågne efter at være faldet i søvn og blodtryk.
Forskerne udførte søvnundersøgelser i hjemmet på mere end 1.100 voksne i Brasilien, som ikke havde moderat til svær søvnapnø– en tilstand, der er kendt for at være forbundet med højt blodtryk, selv om nogle deltagere havde mild søvnapnø. Deltagerne i undersøgelsen var mellem 18 og 91 år, og 64 % var kvinder. Forskerne registrerede en nats søvn ved hjælp af polysomnografi, en diagnostisk test, der måler forskellige kropsfunktioner som hjernebølger og hjertefrekvens under søvnen ved hjælp af sensorer placeret over hele kroppen. Næste morgen blev blodtrykket målt, og der blev taget fasteblodprøver for at måle lipidniveauer, især total kolesterol, HDL-kolesterol, LDL-kolesterol og triglycerider. Dataene blev analyseret samlet og også efter køn.
Specifikke ændringer i søvnvaner forbundet med forbedringer i blodtrykket
De fandt forskelle i blodtrykket, når de kun sammenlignede mænds og kvinders søvnerfaringer, og også når de sammenlignede mænd og kvinder. Resultaterne er fascinerende, men de er kun et udgangspunkt for yderligere forskning, ifølge Knutson. For eksempel tog forskerne ikke højde for flere tidspunkter for søvn og blodtryk, så de kunne ikke afgøre, om nogen fik mere eller mindre søvn på et bestemt tidspunkt, eller om det at vågne op i løbet af natten faktisk gjorde blodtrykket bedre eller værre.
Fremtidige studier vil skulle undersøge, om ændring af disse søvnfaser hos mænd og kvinder resulterer i ændringer i blodtrykket. Ikke desto mindre kan resultaterne af den nuværende undersøgelse tjene som vejledning for fremtidigt arbejde med at udforske de underliggende mekanismer, der kan gøre især dyb søvn mere værdifuld for kvinder, ifølge Knutson. Det kan igen føre til nye behandlingsformer, der forbedrer dette søvnstadie hos kvinder. Hun forklarede også, at eksperimentelle studier kunne teste, om visse ændringer i søvnvaner kan føre til forbedringer i blodtrykket og i sidste ende hjertesundheden.