En undersøgelse offentliggjort i ‘Radiology‘, et tidsskrift fra Radiological Society of North America (RSNA), viser, at lysterapi på lavt niveau ser ud til at påvirke helingen i hjernen hos mennesker, der har lidt alvorlige hjerneskader.

Sådan hjælper lysterapi på traumatiske hjerneskader

De sårhelende egenskaber ved lys med forskellige bølgelængder er blevet undersøgt i årevis. Forskere på Massachusetts General Hospital (MGH) udførte lysterapi på lavt niveau på 38 patienter, der havde fået en moderat traumatisk hjerneskade. Lavniveau-lasere er lavenergilasere, og i modsætning til de velkendte medicinske lasere bruges de ikke til kirurgiske formål, men udelukkende til helbredende formål. En hjerneskade er defineret som en hovedskade, der er alvorlig nok til at forringe kognitionen og/eller kan påvises ved en hjernescanning. Patienterne fik lysterapi inden for 72 timer efter skaden gennem en hjelm, der udsender nær-infrarødt lys. “Kraniet er ret gennemsigtigt for nærinfrarødt lys,” siger medforfatter til undersøgelsen Rajiv Gupta fra MGH’s radiologiske afdeling. “Når man tager hjelmen på, bliver hele hjernen badet i dette lys.”

For at måle effekten af lysterapi brugte forskerne en billeddannelsesteknik, der kaldes funktionel magnetisk resonansbilleddannelse. De fokuserede på funktionel konnektivitet i hviletilstand, dvs. den kommunikation mellem hjernens regioner, der finder sted, når en person er i hvile og ikke beskæftiget med en bestemt opgave. Forskerne sammenlignede MR-resultaterne i tre faser af restitutionen: den akutte fase inden for en uge efter skaden, den subakutte fase to til tre uger efter skaden og den sene subakutte fase tre måneder efter skaden. Af de 38 patienter i undersøgelsen fik 21 ikke lysterapi, mens de havde hjelm på. Dette fungerede som en kontrol for at minimere bias på grund af patientkarakteristika og for at undgå mulige placeboeffekter.

Patienter, der fik lavintensiv lysterapi, viste en større ændring i konnektivitet (interaktion mellem individuelle hjerneområder) i hvile i syv par af hjerneområder i den akutte og subakutte restitutionsfase end kontroldeltagerne. “Hos patienter, der fik lysterapi, steg konnektiviteten, især i de første to uger,” siger Nathaniel Mercaldo, ph.d. og statistiker ved MGH, som er medforfatter på undersøgelsen. Forskerne fandt ingen forskelle i konnektivitet mellem de to langtidsbehandlingsgrupper. Så selv om behandlingen i første omgang ser ud til at øge hjernens konnektivitet, kender man endnu ikke de langsigtede virkninger.

Det kan også bruges til andre områder

Den nøjagtige mekanisme bag lysterapiens virkning på hjernen er også stadig uklar. Tidligere forskning tyder på en ændring i et enzym i cellens mitokondrier (ofte omtalt som cellens “kraftværk”). Det resulterer i en øget produktion af adenosintrifosfat, et molekyle, der lagrer og overfører energi i cellerne. Lysterapi er også blevet forbundet med vasodilatation og anti-inflammatoriske effekter. Mens konnektiviteten steg hos patienter, der blev behandlet med lysterapi i den akutte og subakutte fase, blev der ikke påvist nogen forskel i de kliniske resultater mellem behandlede og kontrollerede deltagere. Yderligere undersøgelser med større patientkohorter og korrelativ billeddannelse over en periode på mere end tre måneder kan hjælpe med at bestemme lysets terapeutiske rolle ved traumatisk hjerneskade.

Forskerne forventer, at lysterapiens rolle vil stige, efterhånden som resultaterne af yderligere undersøgelser bliver tilgængelige. Lyset med en bølgelængde på 810 nanometer, som blev brugt i undersøgelsen, anvendes allerede i forskellige terapeutiske sammenhænge. Det er sikkert, let at administrere og kræver hverken kirurgi eller medicin. Da hjelmen er bærbar, kan den også bruges uden for hospitalet. Ifølge Dr. Gupta kan den også bruges til at behandle mange andre neurologiske lidelser. Det gælder bl.a. PTSD, depression og autisme. Alle disse lidelser er lovende områder for lysterapi.