Mindfulness, generel søvnkvalitet og alkoholforbrug kan forklare, hvorfor folk, der er sent oppe, har en højere risiko for depression, ifølge en ny undersøgelse offentliggjort i open access-tidsskriftet PLOS One af Simon Evans fra University of Surrey i Storbritannien og hans kolleger. Tidligere forskning har vist, at natteravne, som er sent oppe, såkaldte „aftenkronotyper‟, udviser flere symptomer på depression end dem, der står tidligt op, såkaldte „morgenkronotyper‟. I den nye undersøgelse indsamlede Evans og hans kolleger data fra 546 universitetsstuderende ved hjælp af et online spørgeskema.

Natteravne er mere udsatte for depression

Dataene omfattede selvrapporterede oplysninger om de studerendes søvnmønstre, mindfulness, grublerier, alkoholforbrug og niveauer af depression og angst. Undersøgelsen bekræftede, at mennesker med en aftenkronotype har en markant højere risiko for depression, og at denne sammenhæng kan forklares med forskelle i mindfulness, søvnkvalitet og alkoholforbrug. I gennemsnit havde aftenkronotyper dårligere søvnkvalitet, højere alkoholforbrug og lavere mindfulness end morgenkronotyper. Undersøgelsen var begrænset i sin evne til at påvise årsag og virkning på grund af sit tværsnitsdesign, som kun baserede sig på data indsamlet på ét tidspunkt.

Desuden kan resultaterne muligvis ikke anvendes på andre aldersgrupper end de universitetsstuderende, der indgik i undersøgelsen. Med disse forbehold in mente konkluderer forfatterne, at interventioner rettet mod mindfulness, søvn og alkoholforbrug kan have potentiale til at reducere risikoen for depression, især hos unge voksne. Forfatterne tilføjer: „Da dårlig mental sundhed er almindelig blandt unge voksne, er disse undersøgelsesresultater særligt vigtige – mange unge voksne har en tendens til at være sent oppe, og resultaterne viser, hvordan man kan gribe ind for at mindske deres risiko for depression.‟

Sene kronotyper og hjerte-kar-sygdomme

Natteravne har dog også en øget risiko for andre sundhedsproblemer. Ifølge en undersøgelse fra Göteborgs Universitet i Sverige forekommer åreforkalkning næsten dobbelt så ofte hos natteravne som hos dem, der står tidligt op. Døgnrytmen ser ud til at være særlig vigtig i de tidlige stadier af hjerte-kar-sygdomme. Ved åreforkalkning opbygges der fedtaflejringer på indersiden af arterierne, hvilket hæmmer blodgennemstrømningen. Sygdommen udvikler sig over en meget lang periode og går ubemærket hen, indtil den forårsager blodpropper, der resulterer i angina, hjerteanfald eller slagtilfælde. Tidligere forskning har vist, at mennesker med sene natvaner kan have en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme, men dette er den første undersøgelse, der viser, hvordan døgnrytmen specifikt påvirker arteriel forkalkning.

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet „Sleep Medicine‟, omfattede 771 mænd og kvinder mellem 50 og 64 år, som alle var en del af den større SCAPIS-undersøgelse. Graden af åreforkalkning i kranspulsårerne blev undersøgt ved hjælp af computertomografi. Deltagerne angav deres såkaldte kronotype på en fempunktsskala: ekstrem morgentype, moderat morgentype, mellemtype, moderat aftentype eller ekstrem aftentype. Af de 771 deltagere blev 144 identificeret som ekstreme morgentyper og 128 som ekstreme aftentyper. I den gruppe, der var mest vågen om morgenen, havde 22,2 % alvorlig åreforkalkning – den laveste procentdel af alle fem kronotyper. Gruppen af ekstreme aftentyper havde den højeste forekomst af alvorlig forkalkning i kranspulsårerne, nemlig 40,6 %. Den statistiske analyse tog højde for en række andre faktorer, som kan påvirke risikoen for åreforkalkning, herunder blodtryk, blodlipider, vægt, fysisk aktivitet, stressniveau, søvn og rygning. Ud over de allerede kendte faktorer ser den individuelle døgnrytme også ud til at være en vigtig risikofaktor for åreforkalkning.

Nedsat stofskifte hos natteravne

Er natteravne også mere tilbøjelige til at få stofskiftesygdomme som f.eks. type 2-diabetes? Forskere ved Rutgers University i New Jersey fandt ud af, at de, der holder sig vågne senere, er mindre i stand til at bruge fedt til energi, hvilket betyder, at fedt kan ophobes i kroppen og øge risikoen for type 2-diabetes. Forskellene i stofskiftet hænger sammen med, hvor godt hver gruppe kan bruge insulin til at fremme cellernes optagelse af glukose til lagring og energi. Personer, der er morgenfriske (dvs. personer, der foretrækker at være aktive om morgenen), er mere tilbøjelige til at bruge fedt til energi og er mere aktive og aerobe i løbet af dagen end natteravne. Natteravne (dvs. personer, der foretrækker at være aktive sent på dagen eller om natten) bruger mindre fedt som energikilde, når de hviler eller træner.

Forskerne inddelte deltagerne(n=51) i to grupper (tidlige og sene) baseret på deres „kronotype‟ – vores naturlige tendens til at være aktive og sove på forskellige tidspunkter. De brugte avancerede billeddannelsesteknikker til at bestemme kropsmasse og -sammensætning, insulinfølsomhed og åndedrætsprøver til at måle fedt- og kulhydratmetabolisme. Deltagerne blev overvåget i en uge for at vurdere deres aktivitetsmønstre i løbet af dagen. De var på en kalorie- og næringsstofkontrolleret diæt og skulle faste natten over for at minimere kostens indvirkning på resultaterne. For at undersøge deres foretrukne energikilde blev de testet i hvile, før de gennemgik to 15-minutters træningspas: en moderat og en højintensiv session på et løbebånd. Den aerobe kondition blev testet med en step-udfordring, hvor hældningen blev øget med 2,5 % hvert andet minut, indtil deltageren var udmattet.

Forskerne fandt ud af, at de , der står tidligt op, bruger mere fedt til energi, både i hvile og under træning, end natteravne. De, der stod tidligt op, var også mere insulinfølsomme. Natteravne er derimod insulinresistente, hvilket betyder, at deres kroppe kræver mere insulin for at sænke blodsukkerniveauet, og at deres kroppe foretrækker kulhydrater frem for fedt som energikilde. Denne gruppes nedsatte evne til at reagere på insulin for at fremme udnyttelsen af brændstoffer kan være skadelig, da det tyder på en højere risiko for type 2-diabetes og/eller hjertesygdomme. Årsagen til dette skift i metabolisk præference mellem tidlige fugle og natugler er stadig ukendt og kræver yderligere undersøgelser.