Det er vigtigt at få nok søvn af mange forskellige grunde, men et hold internationale forskere har opdaget et nyt incitament til at få otte timers søvn hver nat: Søvn hjælper hjernen med at lagre og lære et nyt sprog. En undersøgelse ledet af University of South Australia (UniSA) og offentliggjort i Journal of Neuroscience viste, at koordinering af to elektriske hændelser i den sovende hjerne forbedrer vores evne til at huske nye ord og komplekse grammatiske regler betydeligt.

Hvordan søvnforstyrrelser påvirker sprogindlæring

I et eksperiment med 35 engelsktalende voksne overvågede forskerne hjerneaktiviteten hos deltagere, der lærte et miniaturesprog kaldet Mini Pinyin, som er baseret på mandarin, men har lignende grammatiske regler som engelsk. Halvdelen af deltagerne lærte Mini Pinyin om morgenen og vendte så tilbage om aftenen for at få testet deres hukommelse. Den anden halvdel lærte Mini Pinyin om aftenen og sov derefter i laboratoriet, mens deres hjerneaktivitet blev registreret. Forskerne testede deres fremskridt om morgenen. De, der havde sovet, klarede sig markant bedre sammenlignet med dem, der havde holdt sig vågne.

Seniorforsker Dr. Zachariah Cross, som tog sin doktorgrad på UniSA og nu arbejder på Northwestern University i Chicago, forklarer, at søvnbaserede forbedringer hænger sammen med koblingen af langsomme svingninger og søvnspindler – hjernebølgemønstre, der synkroniseres under NREM-søvn. “Denne kobling afspejler sandsynligvis overførslen af indlært information fra hippocampus til cortex, hvilket forbedrer langtidshukommelsen,” siger Dr. Cross.

Den neurale aktivitet efter søvnen viste unikke mønstre af theta-oscillationer, der er forbundet med kognitiv kontrol og hukommelseskonsolidering, hvilket tyder på en stærk forbindelse mellem søvninduceret hjernebølgekoordination og læringsresultater. Ved at vise, hvordan specifikke neuronale processer under søvnen understøtter hukommelseskonsolidering, giver forskerne et nyt perspektiv på, hvordan søvnforstyrrelser påvirker sprogindlæring. Søvn er ikke bare afslappende, men en aktiv, transformerende tilstand for hjernen.

Resultaterne kan også potentielt informere om behandling af personer med sprogrelaterede funktionsnedsættelser, herunder autismespektrumforstyrrelser (ASD) og afasi, som i højere grad end andre voksne lider af søvnforstyrrelser. Forskning i dyr og mennesker viser, at langsomme svingninger forbedrer neuronal plasticitet – hjernens evne til at ændre sig og tilpasse sig som reaktion på oplevelser og skader. Ud fra dette perspektiv kan langsomme svingninger øges ved hjælp af metoder som transkraniel magnetisk stimulering for at fremskynde afasi-baseret sprog- og taleterapi. I fremtiden vil forskerne undersøge, hvordan søvn- og vågenhedsdynamikken påvirker indlæringen af andre komplekse kognitive opgaver.

Nattesøvn er nøglen til akademisk præstation

College er en overgangstid for unge voksne. Det er måske første gang, de studerende har friheden til at styre deres eget skema, men med denne frihed kommer de konkurrerende krav om akademiske færdigheder, sociale begivenheder og endda søvn. At få nok søvn af høj kvalitet er afgørende for den kognitive præstation. Et hold forskere fra flere institutioner gennemførte den første undersøgelse for at evaluere, hvordan varigheden af nattesøvnen i begyndelsen af semestret påvirker karaktergennemsnittet (GPA) for førsteårsstuderende ved slutningen af semestret. Ved hjælp af Fitbit-søvnmålere fandt de ud af, at de studerende i gennemsnit sover 6,5 timer om natten, men de negative resultater begynder at hobe sig op, når de studerende får mindre end seks timers søvn om natten.

Tidligere undersøgelser har vist, at den samlede søvnvarighed er en vigtig prædiktor for en række sundheds- og præstationsresultater. Søvnretningslinjer anbefaler, at teenagere får 8 til 10 timers søvn hver nat. Mange universitetsstuderende har uregelmæssige søvnplaner og får for lidt søvn. “Dyreforsøg har vist, hvor vigtig søvn er for indlæring og hukommelse,” siger Creswell. Her viser vi, hvordan dette arbejde kan overføres til mennesker. For universitetsstuderende gælder det, at jo mindre nattesøvn en førsteårsstuderende får i starten af skoleåret, jo lavere er deres karaktergennemsnit ved slutningen af skoleåret, cirka fem til ni uger senere. Mangel på søvn kan forringe de studerendes evne til at lære. Tidligere arbejde med dyr har vist, at minder, der dannes i løbet af dagen, konsolideres under søvnen.

Når det normale søvnmønster forstyrres, går det indlærte indhold tabt. Forskerne anvendte denne logik på universitetsstuderende og spekulerede på, om afbrudt eller utilstrækkelig søvn kunne påvirke deres akademiske indlæring, og om det ville afspejle sig i deres akademiske præstationer. Til deres store overraskelse fandt forskerne ud af, at studerende, der fik mindre end seks timers søvn, oplevede et markant fald i deres akademiske præstationer. Desuden svarede hver times tabt søvn til et fald på 0,07 i karaktergennemsnit ved slutningen af semestret. Undersøgelsen kontrollerede for tidligere akademiske præstationer, lure i dagtimerne, race, køn og førstegenerationsstatus. Flere studier kontrollerede også for den samlede akademiske belastning. Ingen af disse faktorer påvirkede den samlede effekt af nattesøvn på GPA. Dette arbejde tyder på, at det er vigtigt at udvikle strukturerede programmer og politikker på uddannelsesinstitutioner, der opfordrer studerende til at fokusere på deres søvn.