Det er især vigtigt for børn at få nok søvn, da det fremmer vækst og udvikling. Børn, der lider af kronisk søvnmangel fra en tidlig alder, kan være mere tilbøjelige til at få helbredsproblemer og kan endda have en øget risiko for at udvikle psykose i den tidlige voksenalder, viser ny forskning. Forskere ved University of Birmingham undersøgte oplysningerne om nattesøvnens varighed fra en stor kohorteundersøgelse af børn i alderen 6 måneder til 7 år. De fandt ud af, at børn, der konsekvent sov færre timer i denne periode, havde mere end dobbelt så stor risiko for at udvikle en psykotisk lidelse og næsten fire gange så stor risiko for at få en psykotisk episode i den tidlige voksenalder.
Søvn og psyke i barndommen
Mens tidligere forskning har vist sammenhænge mellem søvnproblemer og psykose på bestemte tidspunkter, er dette den første undersøgelse, der viser, at vedvarende søvnmangel er en stærk prædiktor for psykose. Selv om det er normalt, at børn oplever søvnproblemer på forskellige tidspunkter i deres barndom, er det også vigtigt at vide, hvornår det er tid til at søge hjælp. Nogle gange kan søvn blive et vedvarende og kronisk problem, og det er her, vi ser forbindelser til psykiatrisk sygdom i voksenalderen.
Den gode nyhed er, at vi ved, at det er muligt at forbedre vores søvnmønstre og søvnadfærd. Selv om vedvarende søvnmangel ikke er den eneste årsag til psykose i den tidlige voksenalder, tyder forskning på, at det er en medvirkende faktor og noget, som forældre kan gøre noget ved. Resultaterne, der blev offentliggjort i JAMA Psychiatry, var baseret på data fra Avon Longitudinal Study of Parents and Children (ALSPAC), som omfatter optegnelser fra 12.394 børn i alderen 6 måneder til 7 år og 3.889 i en alder af 24 år. Selvom undersøgelsen fandt en sammenhæng mellem manglende søvn i barndommen og psykose i den tidlige voksenalder, kunne holdet ikke bevise en årsagssammenhæng, og yderligere faktorer, der er forbundet med både søvn i barndommen og psykose, skal undersøges.
For eksempel undersøgte Dr. Isabel Morales-Muños team immunsystemets generelle sundhed hos børn for at afgøre, om svækkelser af immunsystemet også kunne være ansvarlige for nogle af forbindelserne mellem søvnmangel og psykose. Dette blev testet hos niårige ved at måle niveauet af inflammation i blodprøver. Resultaterne viste, at et svækket immunsystem delvist kunne forklare sammenhængen mellem søvnmangel og psykose, men andre ukendte faktorer er sandsynligvis også vigtige. Målet er at teste og validere behandlinger for tidlig psykose og depression hos børn og unge.
Søvn og stofbrug i barndommen
Det er ingen hemmelighed, at en god nats søvn er afgørende for børns sundhed og udvikling, men faktisk kan søvnmønstre i barndommen også være forbundet med fremtidig brug af stoffer som f.eks. narkotika og alkohol. En undersøgelse foretaget af et hold forskere fra Penn State University viste, at unge, der gik senere i seng og sov færre timer som børn og unge, var mere tilbøjelige til at have drukket alkohol eller prøvet marihuana, da de var 15 år gamle. Holdet offentliggjorde deres resultater i Annals of Epidemiology.
“Undersøgelsen tyder på, at der kan være kritiske aldre, hvor søvn kan være et interventionsmål,” siger Anne-Marie Chang, lektor i bioadfærdsmæssig sundhed ved Penn State og seniorforfatter til undersøgelsen. “Bedre søvn i skolealderen kan ikke kun føre til bedre søvn, men også til bedre beslutningstagning i forhold til risikoadfærd, som f.eks. brug af alkohol og andre stoffer.”
Forskerholdet undersøgte søvnen hos børn på forskellige udviklingstrin inden for den samme gruppe af børn for at se, om der var en indflydelse på senere brug af stoffer, noget, der kun er blevet undersøgt i nogle få studier til dato. De fokuserede på to forskellige aspekter af søvnsundhed – den samlede søvnvarighed og sengetid. Forskerne forklarede, at det at gå senere i seng kan påvirke børns evne til at få en god søvn, især i skolealderen.
“Hjernen er mere plastisk i yngre aldre, og man ønsker sund søvn for at støtte den neurale udvikling,” sagde David Reichenberger, medforfatter og ph.d. i bioadfærdsmæssig sundhed ved Penn State University på tidspunktet for forskningen. “Dårlig søvn kan være skadeligt for deres fysiske helbred såvel som deres beslutningstagning, hvilket igen kan være relateret til deres beslutning om at bruge stoffer.”
Resultaterne
Undersøgelsen byggede på data fra 1.514 børn fra Future of Families and Child Wellbeing Study, en mangfoldig fødselskohorte af børn fra 20 byer i hele USA. Forældrene rapporterede deres barns regelmæssige sengetid på hverdage i alderen tre, fem og ni år. De rapporterede også deres barns søvnvarighed, da det var fem og ni år gammelt. Da forskerholdet undersøgte sammenhængen mellem sengetid og søvnvarighed i barndommen og fremtidig brug af alkohol og marihuana i teenagealderen, fandt de en sammenhæng i den langsgående del af undersøgelsen. Unge var 45 % mere tilbøjelige til at have prøvet alkohol som 15-årige, hvis de havde en senere sengetid som niårige sammenlignet med andre børn med en tidligere sengetid i samme alder. Sengetid i femårsalderen var dog ikke forbundet med fremtidigt alkoholforbrug, og det var søvnens varighed heller ikke i hverken fem- eller niårsalderen. Hvad angår brug af marihuana, var en senere sengetid i femårsalderen forbundet med 26% højere odds for at prøve marihuana som 15-årig, mens det at sove en time mindre i ni-årsalderen var forbundet med 19% højere odds for at prøve marihuana som 15-årig.
Forskerteamet undersøgte også data fra unge på 15 år, som selv rapporterede deres sengetid, søvnvarighed og brug af alkohol og marihuana. Eksperterne fandt ud af, at unge, der gik senere i seng, havde 39 % større sandsynlighed for at have drukket alkohol og 34 % større sandsynlighed for at have prøvet marihuana. At miste en times søvn var forbundet med en 28% højere sandsynlighed for nogensinde at have brugt alkohol, men ikke marihuana.
Ifølge Reichenberger er søvn i årene lige før teenageårene den vigtigste faktor i forhold til den fremtidige risiko for brug af stoffer. I denne udviklingsfase ændrer børn sig hurtigt, og deres hjerner modnes. Forskerne påpeger, at tidligere undersøgelser fra andre grupper tyder på, at kortere søvnvarighed og senere sengetider kan øge impulsiviteten og forringe beslutningstagningen, hvilket kan påvirke valget af stofbrug. Disse resultater understreger søvnens afgørende rolle for forskellige aspekter af sundhed og trivsel på lang sigt, mener forskerne.