Hjertesvigt er en almindelig tilstand.
I Europa lider mere end 10 millioner mennesker af hjerteinsufficiens.
Af forskellige årsager kan hjertet ikke længere producere et tilstrækkeligt højt minutvolumen til at forsyne kroppen med nok ilt og muliggøre et normalt stofskifte.
Det kan skyldes en nedsat pumpekraft (systolisk hjertesvigt) eller en forstyrret evne til at slappe af (diastolisk hjertesvigt) i hjertemusklen.
Et nyt lægemiddel siges dog at være lovende i forhold til at lindre hjertesvigt, som er forbundet med søvnapnø og en forkortet levetid.

Nyt lægemiddel siges at være effektivt mod hjertesvigt og søvnapnø

Lægemidlet, kendt som AF-130, blev testet i en dyremodel på Waipapa Taumata Rau, University of Auckland, hvor forskerne fandt ud af, at det forbedrede hjertets pumpeevne, men lige så vigtigt, at det forhindrede søvnapnø, som forkorter levetiden.
Folk, der lider af søvnapnø, holder op med at trække vejret under søvnen.
Luftvejene hos de berørte er så forsnævrede, at vejrtrækningen ikke kun er betydeligt vanskeligere, den stopper helt.
Det nye lægemiddel er ikke kun gavnligt for hjertesvigt, det kan også lindre apnø, som der i øjeblikket ikke findes noget lægemiddel til ud over CPAP (et vejrtrækningsapparat), som tolereres dårligt.
Når en person rammes af et hjerteanfald og efterfølgende hjertesvigt, reagerer hjernen ved at aktivere det sympatiske system, “kæmp eller flygt”-reaktionen, for at stimulere hjertet til at pumpe blod.
Men hjernen opretholder denne aktivering af nervesystemet, selv når der ikke længere er brug for det, og det bidrager sammen med den resulterende søvnapnø til at reducere patientens forventede levetid.
De fleste patienter dør inden for fem år efter, at de er blevet diagnosticeret med hjertesvigt.
Denne undersøgelse afslørede det første lægemiddel, der dæmper nerveaktiviteten fra hjernen til hjertet og derved vender hjertets progressive tilbagegang ved hjertesvigt, forklarer forskerne.
Den del af hjernen, der sender nerveimpulser til hjertet, kontrollerer også vejrtrækningen, så dette lægemiddel gør et dobbelt arbejde med at reducere “kæmp eller flygt”-responsen og samtidig stimulere vejrtrækningen for at stoppe søvnapnø.
Disse resultater har et reelt potentiale til at forbedre trivslen og den forventede levetid for mennesker med hjertesygdomme.
En anden spændende faktor for forskerne, som offentliggjorde deres resultater i Nature Communications, er, at lægemidlet snart vil blive godkendt af FDA, om end til et andet sundhedsproblem, hvilket baner vejen for undersøgelser af mennesker i løbet af det næste år eller to.

Risiko for hjertesvigt reduceret med 42 procent

Den score for sund søvn, som forskerne skabte, var baseret på en evaluering af disse fem søvnmønstre.
Søvnadfærd blev registreret ved hjælp af spørgeskemaer med berøringsskærm. Søvnvarigheden blev inddelt i tre grupper: kort eller mindre end 7 timer om dagen; 7 til 8 timer om dagen, 9 timer eller mere om dagen.
Efter at have taget højde for diabetes, forhøjet blodtryk, brug af medicin, genetiske variationer og andre kovariater, havde de voksne med de sundeste søvnmønstre (tidligt op, 7-8 timers søvn om dagen og ingen hyppig søvnløshed, snorken eller overdreven søvnighed i dagtimerne) en 42 % reduktion i risikoen for hjertesvigt sammenlignet med dem med usunde søvnmønstre.
De fandt også ud af, at risikoen for hjertesvigt var 8 % lavere for personer, der stod tidligt op, 12 % lavere hos personer, der sov 7 til 8 timer om dagen, 17 % lavere hos dem, der ikke ofte led af søvnløshed, og 34 % lavere hos dem, der ikke oplevede søvnighed i dagtimerne.
Resultaterne viser, at der er en sammenhæng mellem søvn og hjertesygdomme, og understreger vigtigheden af at forbedre det generelle søvnmønster for at forebygge hjertesvigt.