En undersøgelse, der analyserer data fra mere end 13 millioner timers lyssensordata indsamlet fra 89.000 mennesker, har vist, at eksponering for lyse nætter og mørke dage er forbundet med en øget risiko for dødelighed.
Stærkt lys om natten forstyrrer kroppens normale dag-nat-cyklus, kendt som døgnrytmen, og kan føre til søvnløshed og udvikling af alvorlige sygdomme. Forskere satte sig for at se, om personligt dag- og nattelys samt lysmønstre, der forstyrrer vores døgnrytme, kan forudsige risikoen for død. Resultaterne, der er offentliggjort i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences, viser, at personer, der blev udsat for mere lys om natten, havde en 21-34 % øget risiko for at dø, mens personer, der blev udsat for mere dagslys, havde en 17-34 % nedsat risiko for at dø.
Lyseksponering og risiko for død
“Eksponering for lysere nætter og mørkere dage kan forstyrre vores daglige rytme, en forstyrrelse, der er kendt for at føre til forskellige sundhedsproblemer som diabetes, fedme, hjerte-kar-sygdomme og psykiske problemer samt øge risikoen for dødelighed”, siger hovedforfatter og søvnekspert professor Sean Cain fra Flinders University. Disse nye resultater om lysets mulige negative virkninger har vist forskerne, hvor vigtige personlige lyseksponeringsmønstre er for helbredet. Medforfatter, lektor Andrew Phillips, bemærker, at lyseksponering om natten forstyrrer døgnrytmen ved at forskyde timingen (faseforskydning) og svække signalet (amplitudeundertrykkelse) fra den centrale “døgnrytmepacemaker”, der styrer døgnrytmen i hele kroppen.
Forstyrrelse af kroppens døgnrytme er forbundet med udviklingen af metabolisk syndrom, diabetes og fedme og er også stærkt involveret i udviklingen af kardiometaboliske sygdomme som hjerteanfald, slagtilfælde og forhøjet blodtryk. De observerede sammenhænge mellem eksponering for lys om natten og dødelighedsrisiko kan forklares med, at lys om natten forstyrrer døgnrytmen og fører til negative kardiometaboliske konsekvenser, mener forskerne. “Vores resultater viser tydeligt, at det kan fremme sundhed og lang levetid at undgå lys om natten og udnytte dagslyset.”
Forfatterne af FHMRI Sleep Health-undersøgelsen undersøgte forholdet mellem personlig lyseksponering og kardiometabolisk risiko og risiko for dødelighed af alle årsager hos 89.000 deltagere i UK Biobank i alderen 40 til 69 år. Målingerne blev registreret ved hjælp af sensorer, der blev båret på håndleddet, og deltagernes dødelighed blev registreret af National Health Service over en opfølgningsperiode på ca. 8 år.
Søvnvarighed, søvneffektivitet og mellemsøvn blev estimeret ved hjælp af bevægelsesdata, mens kardiometabolisk dødelighed blev defineret som enhver dødsårsag relateret til kredsløbssygdomme eller endokrine og metaboliske sygdomme. Undersøgelsen viste også, at forstyrret døgnrytme forudsagde en højere risiko for dødelighed, hvilket forfatterne var i stand til at fastslå ved hjælp af computermodellering. Resultaterne tog højde for alder, køn, etnicitet, fotoperiode samt sociodemografiske og livsstilsmæssige faktorer.
Forskning i udviklingen af terapeutisk belysning
Ifølge forskerne viser resultaterne, hvor vigtigt det er at opretholde et mørkt miljø i de sene nattetimer og de tidlige morgentimer, hvor den centrale døgnrytme-“pacemaker” er mest følsom over for lys, og at opsøge stærkt lys i løbet af dagen for at forbedre vores døgnrytme. Beskyttelse af lysmiljøet kan være særligt vigtigt for personer med risiko for både døgnrytmeforstyrrelser og øget dødelighed, som f.eks. personer på intensivafdelinger eller plejehjem. I den almindelige befolkning kan det at undgå lys om natten og søge lys i dagtimerne reducere sygdomsbyrden, især kardiometaboliske sygdomme, og øge levetiden.
Tidligere forskning har rapporteret om opdagelsen af tre typer celler i øjet, som registrerer lys og synkroniserer hjernens døgnrytme med lysniveauet i omgivelserne. Det er lysfølsomme ganglionceller eller (intrinsiske) lysfølsomme ganglionceller (ipRGC), en type neuron i nethinden. At forstå, hvordan ipRGC’er reagerer på lysets kvalitet, mængde, varighed og rækkefølge, vil hjælpe os med at designe bedre belysning til intensivafdelinger, daginstitutioner, skoler, fabrikker, kontorer, hospitaler, ældreboliger og endda rumstationen. Fremtidig forskning i udvikling af terapeutisk belysning kan også fremmes med henblik på behandling af depression, søvnløshed, ADHD (Attention Deficit Hyperactivity Disorder), migrænesmerter og endda søvnproblemer hos patienter med Alzheimers sygdom.
