Et af verdens første randomiserede kontrollerede forsøg (RCT) med små børns skærmtid viser, at en reduktion af skærmtiden i timen før sengetid forbedrer kvaliteten af små børnssøvn.

Brug af skærm hos små børn

Det er velkendt, at dårlig søvn i den tidlige barndom er forbundet med negative resultater såsom helbredsproblemer, udviklingsvanskeligheder og adfærdsproblemer. Den Nuffield Foundation-finansierede undersøgelse, “Bedtime Boost”, er den første RCT, der understøtter pædiatriske retningslinjer for begrænsning af små børns skærmtid ved sengetid. Forskere fra University of Bath, University of the Arts London (UAL), Birkbeck, Queen Mary University of London og King’s College London rekrutterede familier med 16 til 30 måneder gamle småbørn fra hele London.

Af disse blev 105 familier, som allerede brugte skærme med deres børn ved sengetid, tilfældigt fordelt til enten interventionen – forældrene blev bedt om at eliminere skærmtid i timen før sengetid og i stedet lave en godnatkasse med ikke-skærmbaserede aktiviteter (f.eks. beroligende leg, læsning eller puslespil) over en periode på syv uger – eller kontrolbetingelserne med passende aktiviteter, men ingen omtale af skærmtid. Småbørnenes søvn blev registreret før og efter interventionen ved hjælp af en bærbar bevægelsessensor.

Forældrene i interventionsgruppen var i stand til at reducere deres børns skærmtid ved sengetid, og børnenes søvnkvalitet blev forbedret med en mere effektiv nattesøvn og færre natlige opvågninger. Professor Rachael Bedford, som ledede forskningen på University of Bath og nu er leder af Queen Mary Child Development Lab og medleder af projektet, sagde: “Vi arbejdede tæt sammen med forældre og pædagoger for at sikre, at interventionen Bedtime Boost var billig og nem at gennemføre. Resultaterne tyder på, at undersøgelsen i høj grad var gennemførlig for forældrene, idet alle interventionsfamilier gennemførte undersøgelsen. Der er dog behov for yderligere forskning for at forstå, hvordan en ændring af den måde, familier bruger skærmmedier på, kan påvirke disse effekter.

Ifølge studiets leder, professor Tim Smith fra UAL Creative Computing Institute, har tidligere korrelationsstudier vist, at jo mere tid småbørn tilbringer foran skærme, jo dårligere er deres søvn. Det var dog ikke muligt at vide, om skærmbrug forårsagede søvnproblemer eller omvendt. Bedtime Boost-undersøgelsen giver de første foreløbige beviser for, at det kan føre til bedre søvn at fjerne skærmbrug fra småbørns sengetidsrutiner. Der er behov for yderligere arbejde for at gentage disse effekter i et større antal familier.

Skærmtid og hjernerystelse

Men kan skærmtid også have en positiv indflydelse på børn? Tidligere forskning har vist, at skærmtid kan bremse børns bedring efter hjernerystelser, men ny forskning fra UBC og University of Calgary tyder på, at et forbud mod skærmtid ikke er svaret. Forskerne undersøgte sammenhængen mellem selvrapporteret skærmtid hos mere end 700 børn i alderen 8 til 16 år i de første 7 til 10 dage efter en skade og de symptomer, som de og deres omsorgspersoner rapporterede i de følgende seks måneder. De børn, hvis symptomer på hjernerystelse forsvandt hurtigst, havde brugt en moderat mængde tid foran skærmen. “Vi kalder denne gruppe for ‘Guldlok’-gruppen, fordi det ser ud til, at for lidt eller for meget skærmtid ikke er ideelt for at komme sig efter en hjernerystelse,” siger Dr. Molly Cairncross, der er adjunkt ved Simon Fraser University og gennemførte undersøgelsen som postdoc sammen med lektor Dr. Noah Silverberg fra UBC’s psykologiske afdeling. Resultaterne viser, at den almindelige anbefaling om at undgå smartphones, computere og fjernsyn så meget som muligt måske ikke er den bedste for børn.”

Undersøgelsen var en del af et større projekt om hjernerystelser kaldet Advancing Concussion Assessment in Pediatrics (A-CAP), som ledes af psykologiprofessor Dr. Keith Yeates ved University of Calgary og finansieres af Canadian Institutes of Health Research. Dataene kom fra deltagere i alderen 8 til 16 år, som enten havde fået en hjernerystelse eller en ortopædisk skade som f.eks. en ankelforstuvning eller et armbrud og var blevet behandlet på en af fem skadestuer i Canada. Formålet med at inkludere børn med ortopædiske skader var at sammenligne deres bedring med den gruppe, der havde fået en hjernerystelse.

Patienterne i hjernerystelsesgruppen havde generelt relativt værre symptomer end deres modparter med ortopædiske skader, men i hjernerystelsesgruppen var det ikke bare et spørgsmål om forværrede symptomer med stigende skærmtid. Selv børn med minimal skærmtid kom sig langsommere. Børn bruger smartphones og computere til at holde kontakten med deres jævnaldrende. Hvis man helt undgår disse skærme, kan det derfor føre til en følelse af isolation, ensomhed og mangel på social støtte. Ifølge forskerne har disse faktorer en negativ indvirkning på børns mentale sundhed, hvilket kan forsinke helbredelsen.

UBC/Calgary-undersøgelsen adskilte sig fra en anden undersøgelse ved at spore skærmtid og restitution over en længere periode. Den tidligere undersøgelse viste, at skærmtid forsinkede restitutionen, men den målte kun skærmbrug i de første 48 timer og symptomer i kun 10 dage. Den længere tidsramme førte til et andet interessant resultat. Skærmtid i den tidlige restitutionsfase havde kun ringe indflydelse på de langsigtede sundhedsresultater. Efter 30 dage rapporterede børn, der havde haft hjernerystelse eller andre typer skader, lignende symptomer uanset deres tidlige brug af skærm. Forskerne fandt også, at skærmtid så ud til at have mindre indflydelse på symptomerne end andre faktorer som patientens køn, alder, søvnvaner, fysiske aktivitet eller eksisterende symptomer. I sidste ende tyder resultaterne på, at generelle begrænsninger af skærmtid for børn og unge med hjernerystelse måske ikke er en hjælp. I stedet foreslår forskerne, at man bruger samme fremgangsmåde som med andre aktiviteter, nemlig moderation. Hvis symptomerne blusser op igen, kan skærmtiden altid begrænses.